top of page

Så starter herrerne sæsonen


Efter sidste weekendens fremragende start for vores damer i 3. division er det nu tid for vores herrer i Jyllandsserien - sæsonen starter Toftlund gæster Gauerslund Hallen søndag d. 4 oktober klokken 15:00.

Cheftræner Michael Bladt beretter om en fortrøstningsfuld og optimistisk stemning i truppen.

- Vi er desværre ikke så mange til træning som håbet, så vi har været nødt til at trække vores andethold. Og så har vi været ramt af flere skader; to af dem alvorlige, fortæller Bladt.

Alligevel er der masser af positive vibrationer fra cheftræneren.

- Resultaterne i træningskampene har været lidt blandet, men træningsmæssigt har opstarten været god. Og kan vi få gang i de takter i kampene, så står vi godt rustet i den korte sæson indtil jul. Målet er at overleve, og det tror jeg på at vi gør, siger Michael Bladt.

Holdet åbner sæsonen på søndag - Toftlund ligger vejen forbi Gaurslund Hallen, hvor der fløjtes op klokken 15:00.

Drengene har brug for opbakning, så mød talstærkt op.

Vores damer i 3. division skal i weekenden forsøge at følge op på den flotte åbningssejr over Sydals i sidste weekend.

Cheftræner Søren Jeppesen og pigerne tager turen til Odense, hvor DHG står klar; den kamp spilles søndag klokken 17:00.

bottom of page