top of page

Forventede nederlag til JS-herrerne og 3. divisionsdamerne


Det lignede på forhånd et par svære opgaver, og det endte da også med at både vores 3. divisionsdamer og herrerne i Jyllandsserien tabte deres kampe i weekenden.

Damerne tog imod Kolding HK, og trods en til tider ganske fin indsats endte kampen med en sikker sejr til Kolding på 17-26.

Anført af en velspillende Marianne Rønnow i målet bed vores piger godt fra sig, men til sidst slap kræfterne op.

Line Vennize blev topscorer med fem mål, Amanda Gajhede og Monique Feijen lavede hver fire mål, og så garnede Mia Jørgensen, Trine Mosegård, Stine Madsen og Line Flatau alle én gang.

Herrerne i Jyllandsserien mødte topholdet Vamdrup, og det viste sig at være for stor en mundfuld for træner Michael Bladt og hans mandskab.

Vamdrup endte med at vinde 26-15.

Kasper Jørgensen scorede seks mål, Kristian Smith tre, Simon Holst og Kim Bækgaard blev noteret for to, og så nettede Jannik Hansen og Michael Brønnum begge en enkelt gang.

Damerne i Serie 2 brugte lørdagen på at besejrede Firehøje 23-15, og kigger vi ned i ungdomsrækkerne ser weekendens resultater således ud:

U12-drenge A besejrede Fredericia HK 15-13

U14-piger B tabte 9-19 til Hover

U14-piger A tabte 13-14 til Fredericia HK

bottom of page