
Lørdag middag var der lagt op til lokalderby mod Smidstrup i dagens første kamp.
Børkop får en forrygende start på kampen, anført af en velspillende Marc Schønfeld på højrebacken.
Føringen kom helt op på 6 mål i kampens første 11 minutter inden de berømte gummiben tilsyneladende begyndte at melde sig.
Smidstrup´s storskytte begyndte at fyre den ene kanon af efter den anden og Børkop havde generelt svært at holde ham nede.
Anden halvleg startede som det sluttede i første.
Smidstrup bombede løs og kom næsten helt op igen.
Men Marc Schønfeld ville det anderledes og med et par scoringer kom Børkop igen foran med 4 mål.
Men der var drama til det sidste da Smidstrup endnu en gang var ved at hente Børkop, men det blev ved lige ved og næsten.
Drengene vinder 16-15.
Dagens anden kamp var mod Vinding.
De to hold kendte hinanden rigtig godt fra efteråret.
Taktikken blev sat inden kampstart: "Peter må ikke komme indenfor 3-meteren. Han må ikke få plads til at afslutte!" Der hentydes til Peter V.K. Jensen (tid. Børkop HK spiller), Vindings storskytte, som voldte Børkop kæmpeproblemer i efteråret.
Taktikken blev løst til UG. Peter Jensen var næsten kun skyggen af sig selv, takket være god opdækning af Marc.
2 forrygende målmænd i begge ender gør at kampen ender meget målfattig.
Marc var igen godt spillende inden han forlod banen med en mindre skade.
Oliver Vand tog over og var med supergode aktioner i både forsvar og angreb, medvirkende til at Børkop til sidst vinder kampen 6-5.
Men bedste mand mod Vinding var målmand William Thorstensen som spillede sig gevaldigt op ift. første kamp, da han stod med en redningsprocent på næsten 70... Flot klaret.
Næste søndag er det igen Smidstrup og så Fredericia HK som er drengenes næste modstandere.