
Samarbejdet mellem Børkop Håndboldklub (BHK) og Børkop Event Group (BEG) er ophørt.
Årsagen er, at BEG ønsker at stå på egne ben.
- Vi vil gerne udvide så samarbejdet bliver mere bredt, så vi også kan støtte andre klubber og foreninger i den gamle Børkop Kommune. Desuden synes vi ikke at det ville være fair at BHK skal stå som økonomisk garant for vores arrangementer. Vi har været utroligt glade for samarbejdet, som også er vigtigt for os i fremtiden, siger BEG´s formand Jens Hansen.
- Vi har været glade og taknemmelig for samarbejdet med BEG. Men det er en fornuftig løsning at brede tingene mere ud, så også andre klubber også får glæde af gruppens store arbejde, siger BHK-formand Torben Iversen.
Parterne skilles altså i bedste forståelse og samarbejdet fortsætter bare mere uformelt.