
David mod Goliat. Tvekampen mellem den lille og den store. Børkop HK mod mægtige Fredericia HK.
Sådan kan man vist nok beskrive weekendens U12 drenge AA topopgør.
Børkop HK byder derfor alle håndboldinteresserede velkommen til sæsonens allersidste hjemmestævne i Gauerslundhallen søndag eftermiddag med fire kampe på programmet.
Forinden om lørdagen spiller herrerne deres sidste hjemmekamp mod Folding-Brørup.
Mest interessant er U12 drenge AA opgøret mod vores naboer.
Udover håneretten gælder opgøret også en plads ved Jysk Mesterskab for U12 drenge som Børkop HK har fået fornøjelsen af at afholde næste lørdag d. 16 april. Læs mere her.
Fredericia sidder dog med de bedste kort på hånden og Børkop skal som minimum vinde for at have chancen for at vinde puljen.
Holdene har indtil videre i denne sæson mødt hinanden fire gange med to sejre til hver.
Der er hermed lagt op til en forrygende og dramatisk håndboldkamp mellem de to dygtige mandskaber.
Kampstart kl. 13.00
Vi håber naturligvis på stor opbakning til drengene i deres sidste forsøg på at ende på førstepladsen og en billet til JM.
Men inden topkampen lægger vi ud med U14 pige B opgøret mod Egtved. Pigerne er inden kampstart sikret en flot 3.plads i deres pulje. Men en sejr kan bringe holdet et trin højere op hvis resultaterne flasker sig i puljens øvrige kampe
U16 drenge skal også have skudt deres sidste krudt af i endnu et opgør mod Fredericia/Trelde.
Til sidst sætter Serie 2 damer punktum for sæsonen 2016/17 mod Ammitsbøl.
I overblik ser programmet I Gauerslund Hallen således ud:
Lørdag den 9 april.
KL.15.00 JHS Børkop HK --- Folding Brørup HK
Søndag den 10 april
KL.12.10 U-14 Pige B Børkop/Trelde --- Egtved
KL.13.00 U-12 Drenge AA Børkop HK --- Fredericia HK 1990
KL.14.00 U-16 Drenge A Børkop HK --- Fredericia-Trelde
KL.15.00 Serie 2 Damer Børkop HK --- Ammitsbøl SG&IF
Vi ønsker alle hold god vind i weekenden!!