top of page

En ildsjæl stopper i Børkop HK


Efter over 40 års aktiv tjeneste, har Annette Foged meddelt at hun stopper sit engagement i Børkop Håndboldklub ved udgangen af denne sæson, som er ved at være overstået.

Dermed slutter et årelangt kapitel i Børkop Håndboldklub´s (tidligere Gauerslund HK) historie om en person der har haft sin næsten daglige gang i klubben med deltagelse i bestyrelser, diverse udvalg og som træner.

Annette Foged fortsætter som repræsentant for JHF Kreds 8, hvor hun bl.a. fortsat vil være at se som stævneleder til U6/7/8 Totalstævnerne rundt omkring i omegnen.

Børkop Håndboldklub vil i forbindelse med generalforsamlingen på torsdag kl. 19.30 i Gauerslundhallen, sige tusind tak for Annette´s store, fantastiske indsats i klubben og ønsker Annette held og lykke med hvad fremtiden nu bringer.

bottom of page