top of page

Stor succes ved Jolly Cup 2016

En fantastisk weekend er vel overstået. Mens de voksne gav den gas til et af årets højdepunkter, Bierfesten i Gauerslund Stadthalle, så markerede Børkop HK´s ungdom sig med flere flotte resultater fra weekendens opstartsstævner, heriblandt deltagelser i tre finaler.

Vi ligger ud med Jolly Cup hvor U10 drenge gik hele vejen og vandt rækken efter en sikker finalesejr over Sønderriis Sportsklub. Drengene havde det spillemæssige overtag gennem hele kampen, men det dog tydeligt ses på spillet at trætheden havde meldt sig på banen hos begge mandskaber efter en lang weekend, da tempoet ikke var det samme som da holdene tidligere mødte hinanden om lørdagen i en meget underholdende og tempofyldt kamp for de fremmødte forældre. Vi ønsker et STORT tillykke til U10 drenge for den flotte præstation.

Børkop var også repræsenteret i U10 pige finalen, hvor en flok hårdt kæmpende piger desværre måtte tage til takke med en 2.plads efter finalenederlag til Sønderriis. Pigerne havde formået at slå finalemodstanderen om lørdagen, men denne gang trak pigerne det korteste strå. Stemningen blev ikke bedre af at pigerne ikke fik en præmie for deres flotte finaleplads, men som man kan se så holdt pigerne trods alt humøret højt bagefter.

"Vi er superstolte af at pigerne klarede sig så flot i weekenden med 2 sejre og en finaleplads" lyder det fra trænerne Cathrine Hansen og Martin Harbo som var taget afsted med U10 årgangen.

U16 drenge, som i denne sæson består af en masse nye som gamle, fik med 2 sejre og 1 nederlag i indledende gruppespil, kvalificeret sig til A-semifinalen hvor modstanderen søndag formiddag hed Folding/Brørup HK. Efter en første halvleg hvor Børkop havde overtaget på modstanderen, så vendte det hele på hovedet i anden halvleg hvor Folding/Brørup trak fra i kampens slutfase og derved blev semifinalen endestationen for U16 drengene.

Ved SUS Spar Nord Cup var Børkop HK også repræsenteret i søndagens mange finaler, da vores U14 drenge hold stod overfor GOG i den afgørende kamp. Desværre blev det til et nederlag på 12-13. Men med 3 sejre og 1 uafgjort inden finalen, blev det dog til et succesfuld ophold i Ullerslev i løbet af weekenden.

Til sidst havde U14 pigerne to hold afsted i det midtjyske til Nordeafonden Cup i Ikast. Masser af kampe til pigerne med blandede resultater. Men med mange oplevelser rigere i bagagen med hjem fra weekenden.

Husk at næste søndag løber sæsonens første hjemmestævne af stablen i Gauerslundhallen hvor vi har fem kampe på programmet.

bottom of page