top of page

U10 drenge A på sejrskurs

Lørdag eftermiddag stod den på fremragende håndbold i Gauerslundhallen da de fire bedste U10 drenge hold i Kreds 8 gav de fremmødte tilskuere en masse god underholdning. Det lykkedes for første gang i sæsonen vores drenge at stå som sejrherre efter en fantastisk præstation mod Team Haderslev. U10 træner Martin Harbo har leveret følgende ord og kommentarer på dagens begivenheder i hallen.

"En fremragende kamp af drengene efter al den modgang der har været på det sidste. Det var rigtig fedt for både Peter og jeg at drengene i den grad leverede en pragtkamp mod Haderslev. Vi har jo desværre tabt de fire første kampe i turneringen mod hold som spiller på et generelt højere niveau. Vi er trods alt et hold som bruger fire 1.års spillere og valgte at satse med at starte i A-rækken før jul. Både Haderslev, Nr. Bjært og Bov IF er dygtige årgangshold og det har været en stor udfordring for drengene at spille mod dem."

"Vi er rigtig stolte af drengene efter dagens kampe da vi spillede som forvandlet ift de andre kampe hvor den har stået på store nederlag. Også psykologisk er vi imponeret over den måde de her unge gutter har tacklet den modgang og store nederlag holdet har haft indtil videre i turneringen, specielt vores fire 1.års spillere. Det er altså ikke det nemmeste at komme direkte fra U8 og op i en U10 A-række inden jul og møde de bedre hold i kredsen inden ombrydning. Vi bruger rigtig meget tid på at forklare drengene at selvom man taber med 8-10 mål så er det altså op på hesten igen næste gang. Det er måske derfor vi nu ser et hold som spiller super godt i begge kampe. Jo tidligere man møder modgang og lærer at tackle det, jo nemmere er det at håndtere det næste gang man kommer i en lignende situation. Det er ihvertfald min opfattelse. Godt nok tabte vi den anden kamp mod Bov men vi er helt med i kampen ved 8-10 indtil vi løber tør for kræfter"

"Specielt første halvleg mod topholdet Bov, som kom med hele arsenalet, i dagens anden kamp var virkeligt positivt at se på. Vi tog chancen og valgte en opstilling med tre 1.års drenge inde på banen, som normalt måske ville bruge mere tid på bænken mod de stærke modstandere, men de gik uimponeret til opgaven og var kun bagud med et par mål ved pausen. Så det skal de drenge, og resten af holdet, have meget ros for."

Således blev dagens U10 resultater i Gauerslundhallen:

Børkop HK - Team Haderslev 15-10

Nr. Bjært - Bov IF 12-9

Bov IF - Børkop HK 14-8

Team Haderslev - Nr.Bjært 8-12

U10 drenge C har også været i sving i Fredericia lørdag formiddag. Her blev det til et nederlag og uafgjort mod henholdsvis Søndermarken og Fredericia.

Husk at vi har fire kampe på programmet søndag i hallen.

12.50 U16 drenge - Taulov-Skærbæk. Et spændende opgør som gælder førstepladsen i puljen.

14.00 3.divisions damer - Vamdrup IF

15.20 Jyllandsserie herre - Saxburg/Bylderup

16.30 Serie 2 damer - Firehøje

bottom of page