Også i denne weekend fortsætter de gode takter hos flere af ungdomsholdene. På trods af influenzaepidemien som er nået til Børkop og omegn og har ramt mange af klubbens ungdomsspillere, så det ikke ud til at påvirke resultaterne da flere af holdene har haft tur i den i de sidste par dage.

U10 drenge var hårdt ramt op til weekenden og måtte indkalde reserver fra uventede kanter. Det lykkedes dog alligevel Drenge A at besejre Vejle Håndbold med 17-15 i deres første kamp.
I dagens anden kamp mod Kolding blev en af Børkops talentfulde 1.års U8 spillere, sendt på banen og var meget tæt på at kvittere en flot præstation med et mål, men bolden gik desværre stolpe over mål. Det endte med en sejr på 20-15 til drengene som fortsætter sejrstimen og har kurs mod den samlede førsteplads i puljen.
U10 drenge C måtte hente hjælp fra pigeholdet på grund af sygdom og andre årsager til lørdagens kampe. Første kamp mod Hover blev en svær opgave og et ventet nederlag på 5-11. Anderledes gik det da Vejle blev besejret med 13-3 i den anden kamp. Det blev fejret med en velfortjent is til alle.
U10 pigeholdene var værter på hjemmebanen men ikke uden den helt store succes. Først tabte Børkop 1 med 6-10 til Fredericia, derefter mødte Børkop 2 Smidstrup som vandt 8-12. I holdenes anden kamp mødte de to Børkop hold hinanden og det blev Børkop 1 som vandt 9-7.
U14 pige B havde begge hold på banen søndag i hallen. Først var det andetholdet som skulle forsøge at få sæsonens første point men Vinding var desværre en tand bedre og vandt opgøret med 5-12. Derefter var det U14 pigernes førstehold som mødte Hover som også var ubesejret i foråret og det blev en tæt affære. Børkop vandt opgøret med 15-13 og er på maksimumpoint efter de fire første kampe.
U14 drenge fortsætter den gode formkurve da holdet var taget til Dybbøl søndag formiddag. Med en sikker sejr på 28-17 har holdet nu vundet de seneste tre kampe og er efter fem kampe i foråret placeret på en andenplads i puljen med 8 point, et point efter topholdet BBI Saxburg.

3 divisionsdamer var lørdag en tur i Sønderborg, hvor topholdet viste sig at være en for stor mundfuld. 17-28 efter 60 minutter og damerne kan nu se frem mod et vigtigt opgør i næste kamp mod bundholdet Ensted som skal vindes hvis der skal gøres forhåbninger om at undgå nedrykning.
Serie 1 damer kunne til gengæld glæde sig over en 25-12 sejr over Kolding HK som betyder at holdet har placeret sig lunt i den øverste halvdel af puljen.
Til sidst har vi Serie 1 herre som fortsat er ubesejret efter at Hover blev besejret i egen hule søndag eftermiddag. Det betyder at Firehøje ligner modstanderen som der skal kæmpes med for at bevare muligheden for at vende tilbage til Jyllandsserien til august.
Nu venter der en kamppause til alle holdene på grund af den kommende vinterferie på nær enkelte kampe i starten af næste uge. Vi er tilbage igen med flere resultater når alle holdene igen skal i kamp d. 25-26 februar.