Nu varer det ikke længe for vi atter blænder op for en ny sæson, når vi inden for få uger igen kan byde velkommen til håndboldfolket i Gauerslund Hallen. Det første hold som skal i aktion i betydningsfulde kampe, er vores U18 drenge hold som i denne weekend skal forsøge at kvalificere sig til 2. divison på søndag.

Holdet som op til denne sæson har fået tilgang af flere gamle spillere som i de seneste år har været en fast bestanddel af holdfællesskabet, Fredericia-Trelde, men som har valgt at vende tilbage til hjemlige omgivelser, skal på søndag møde Kolding IF og Kolding KFUM og kampene afvikles ude på Balle Musik- og Idrætsefterskole.
Programmet for dagen:
Kl. 12.00 Børkop HK - Kolding IF
Kl. 15.00 Børkop HK - Kolding KFUM
Vinder drengene begge kampe, er deltagelsen i 2. division sikret i efteråret. Det tegner sig til at blive en spændende søndag eftermiddag og holdet håber at mange har lyst til at tage turen forbi Balle og give drengene en stor opbakning.