top of page

U12 succes ved Egene Cup 2018


U12 årgangen deltog i den netop overståede weekend, med både piger og drenge i afslutningsstævnet Egene Cup som blev afviklet i hallerne omkring Gråsten i Sønderjylland.

Begge hold klarede sig fantastisk og gik i finalerne som blev spillet søndag formiddag.

Bedst klarede pigerne sig da de efter en vanvittig spændende afslutning, vandt 6-5 over Harlev IK og dermed kronede en flot præstation med en sejr i finalen. Det var dog ikke uden tårer at weekendens finalesejr kom i hus da en af holdets piger lørdag slog sit hoved så voldsomt efter en tackling, at der måtte tilkaldes en ambulance og et efterfølgende besøg og observation på Aabenraa Sygehus sidst på eftermiddagen og lørdag aften. Men heldigvis fik pigerne deres holdkammerat tilbage i god behold senere lørdag aften.

Drengene viste også fornemt spil og røg uden problemer videre til finalen efter lørdagens strabadser i det indledende gruppespil. Trods skader til holdet inden finalen mod Sabro, så startede drengene da også ganske flot med at lægge ud med en 2-1 føring men herefter var der simpelthen ikke mere energi i holdet ovenpå en lang weekend. Det var tydeligt at se at modstanderne var mere friske i finalen og de straffede med de samme de tekniske fejl som drengene begik undervejs i kampen. Det blev til et stort nederlag på 2-9. Men alt i alt en flot præstation at nå så langt.

Stort tillykke til holdene !!

bottom of page