top of page

U16 piger på træningstur i Munkebjerg


Klubbens hold er i fuld gang med træningen frem mod sæsonens første kampe. Og i løbet af lørdagen stod den på træningssamling for U16 pige årgangen.

Dagen startede med en walk´n talk tur i naturskønne oplevelser i Munkebjerg Skov, hvor pigerne bl.a. skulle prøve kræfter med Munkebjerg trappen. Mange vil nok mene at det ikke er specielt spændende at klare stigningen i et rask tempo, men pigerne gav den gas og kunne fra toppen nyde den flotte udsigt i fulde drag, inden turen gik tilbage til Gauerslundhallen.

Her stod den på knap 1½ times træning samt 3 x 20 minutters kamp mod det nystartede damesenior hold.

Dagen sluttede med lidt sjove samarbejdsøvelser og hjemmebagte hindbærsnitter fra Emma B.

Det var helt igennem en dejlig dag for pigerne samt deres træner Janne Jørgensen, fra hvilken vi har fået disse ord.

bottom of page