top of page

Weekendens fem hjemmekampe


Der blev spillet fem kampe i weekendens hjemmestævne. Der var masser af flot håndbold i hallen denne søndag.

I første kamp mødte Børkop HK's U12 piger i C-rækken Bjert Idrætsforening. Der var masser af gejst og målsøgende spil hos begge hold. Børkop kom hurtigt foran og holdt føringen kampen igennem selv om Bjert kom tæt på i nogle omgange. Børkop var ved halveg foran 12-6 og vandt kampen 21-19. Børkop ligger nummer to i rækken efter kampen.

Børkops U12 drenge A tabte deres kamp mod rækkens nummer et Tinglev Lundtoft IF 11-21. I første halveg spillede de to hold godt og vel lige op, og stillingen ved pausen var 6-8. I anden halveg løftede Tinglev deres spil, og Børkop kunne ikke længere følge med. Børkop ligger efter dagens kamp nummer tre i rækken.

Hover IF var på besøg i B-rækken hos U16 pigerne. Hover IF var dominerende fra start og vandt første halveg 4-13. I anden halveg fulgte Børkop HK meget bedre med, og forsøgte ihærdigt at kæmpe sig ind i kampen, og spillede stort set lige op med Hover i anden halveg. Hover IF's forspring var dog blevet for stort og Børkop HK endte med at tabe kampen 12-24. Børkop ligger nummer seks og sidst i rækken efter dagens kamp.

I dagens fjerde kamp var der lokalopgør hos Serie 1 herrer, hvor Børkop HK mødte Vejle Håndbold Klub. Kampen blev hele vejen igennem et intenst opgør, hvor Børkop endte med at få en mand vist ud i slut minutterne. Børkop HK havde generelt mange gennemspillede angreb, hvor Vejle HK kørte mange kontra angreb i en tæt kamp. Børkop var ellers bagud 7-10 ved halveg, men trak det længste strå i til sidst i kampen, hvor Børkops bedre spil og erfaring blev afgørende. Børkop vandt kampen 16-15. Børkop ligger nu nummer 2 i rækken.

Dame serie 3 sluttede dagen program af. Børkop HK mødte Søndermarken Vejle HK. Børkop HK vandt sikkert 15-8 efter at have ført hele kampen. Børkop HK havde blandt andet en del flotte kontra scoringer. Som sædvanlig var der masser af gejst og spilleglæde på holdet. Børkop HK ligger efter dagens kamp og femte runde nummer 3 i rækken, med otte point. Samme antal point har nummer et og to i rækken.

bottom of page