På søndag spilles den altafgørende kamp mellem Erritsø og Børkop HK, om hvem af de to hold der rykker op i Serie 2 i foråret.

På papiret ser det rigtig godt ud for vores damer da holdet, selv med et nederlag, kan fejre at oprykningen bliver en realitet. Dog må et eventuelt nederlag ikke være større end med 5 mål, da holdet i det første møde mod Erritsø vandt med 6 overskydende mål.
Holdet består i denne sæson af en flok damer, yngre som ældre, som trådte til da klubben i sommerperioden ville starte et nyt hold op. Kort efter opstarten i august måned, tiltrådte holdets nuværende træner, Maya Andresen, og hun fik til opgave at få styr på spillerne og få rystet de nye spillere sammen inden sæsonen gik i gang.
Damerne lagde ud med en sejr efterfulgt af et nederlag mod Ammitsbøl. Men derfra er det blevet til hele syv sejre i træk og nu står holdet overfor at skulle spille en afgørende kamp om at rykke op i Serie 2 til foråret.
Vi krydser naturligvis fingre for at det lykkedes vores damehold at klare den sidste forhindring så oprykningen kan blive en realitet.