top of page

U10 drenge slutter efteråret med sejr


Der var livlig aktivitet i Gauerslundhallen lørdag eftermiddag da Børkop HK var værter hos U10 drenge hvor sidste runde i efteråret blev afviklet.

Og det blev en stor succes for drengene, som indtil i eftermiddags, havde tabt alle kampe i efteråret i B-rækken. Holdet har været ramt af en del afbud i de foregående kampe. Og op til dagens kampe var holdet også ramt af afbud, men det blev ikke en toneangivende faktor i dagens forsøg på at få sæsonens første point. Takket være to solide målmandspræstationer og fantastiske indsatser i både forsvar og angreb lykkedes det endeligt holdet at få points på kontoen.

Første kamp var mod topholdet Fredericia HK og her leverede drengene en fremragende kamp. Børkop var tæt på sejren da holdet en overgang var foran med 2 mål men måtte modstanderne kom stærkt tilbage og kampen endte uafgjort 7-7. Men med det første point i hus var det naturligvis en flok stolte drenge som havde præsteret et flot resultet.

Derfor var det med stor spænding om Børkop kunne holde det flotte niveau i dagens anden kamp mod Skibet. Og drengene fortsatte det fine spil da de kom foran 5-2 i første halvleg. Men drengene fik store problemer med Skibets hårdtskydende skytte som efterhånden fik gang i målene. Modstanderne fik derfor langsomt hentet Børkop og fik udlignet til 8-8 med kort tid igen. Men alle forældrene fra Børkop kom op og stå på sidelinjen da drengene kom foran 9-8 i det efterfølgende angreb og sikrede sig sæsonens første sejr.

Stort tillykke til drengene for den fantastiske indsats de leverede denne lørdag eftermiddag.

bottom of page