top of page

Damerne rykker op i Serie 2


Det lykkedes tidligere i eftermiddags, Børkop HK´s damer, at klare den sidste forhindring inden oprykningen kom i hus efter en flot efterårssæson. Kampen mod Erritsø blev vundet stensikkert med hele 19-12 efter en fantastisk indsats i dagens opgør i Erritsø Idrætscenter.

Det var et særdeles velspillende damehold som over hele linjen ganske enkelt var et niveau bedre end modstanderne. Børkop leverede en indsats som man sjældent ser på serie 3 niveau. Meget få tekniske fejl samt en fornem målmandspræstation gjorde udslaget for at Børkop fra start til slut dominerede kampen.

Et fremragende forsvar betød at Børkops målmand fik gode arbejdsbetingelser og kun lukkede 12 mål ind i hele kampen. Det var derfor en stolt træner som efter kampen kunne konstatere at indsatsen i dag, var den bedste holdet har leveret i sæsonen indtil videre.

Nu kan damerne gå på fortjent julepause inden sæsonen starter op igen i starten af januar og der kan ses fremad mod hårdere modstand i Serie 2.

Stort tillykke til træner og alle spillerne !

bottom of page