top of page

Stærk start af U10 drenge i årets første kampe

U10 drenge B har startet forårssæsonen helt forrygende da det lørdag formiddag blev til to sejre over Skibet og Vinding. Holdet topper dermed deres pulje med 8 point efter fire kampe, da det også i forrige weekend blev til to sikre sejre over Fredericia og Vejle. Næste gang holdet skal forsøge at hente endnu flere point, er d. 2/2 hvor holdet hjemme i Gauerslundhallen igen står overfor Fredericia og Vejle.

Søndag formiddag var der fire ungdomskampe på programmet i Gauerslundhallen. Og dagen startede da også helt fantastisk set med hjemmeholdenes øjne.

Første hold i aktion var U12 drenge C, som efter en fremragende indsats i begge ender af banen, vandt en storsejr på 15-6 over gæsterne fra Taulov-Skærbæk. Dermed fik holdet de første point efter at forårets første kampe er endt med sejre til modstanderne.

U12 drenge A tog imod Vejle i dagens anden kamp. Efter en halvsløj start hvor Børkop kom bagud 3-5, kom drengene i den grad op i gear og satte sig fuldstændigt på resten af kampen. I anden halvleg var der nærmest kun et hold på banen da Børkop lagde et tungt pres på modstanderne i angrebet og nærmest scorede efter behag samtidigt med at holdet holdt Vejle nede på kun 5 scoringer. Det hele endte med endnu en storsejr på 22-12 til Børkop.

Det lover godt inden semifinalen på tirsdag i Jydsk Pokal Ungdom, tidligere Kreds Cup, hvor U12 drenge igen møder Vejle.

Den kamp starter kl. 18.00 og spilles hjemme i Gauerslundhallen.

U12 piger B ville heller ikke gå glip af festen, da holdet også nærmest udspillede deres modstandere, Haderslev KFUM, og pigerne var en overgang foran med syv mål. Det var dog lige ved at blive en lidt for spændende kamp da Haderslev næsten formåede at komme helt tilbage igen, men pigerne red stormen af og vandt sikkert med 20-15.

Søndagens sidste kamp stod mellem U16 piger B og Team Vest Håndbold. Pigerne kæmpede flot men det var desværre ikke nok da Team Vest lige var en takt bedre hele vejen rundt og det blev til et nederlag på 16-22.

bottom of page